Te, krydderier & delikatesser

Te er ikke blot te – det er en videnskab. Te er også et meget følsomt produkt og bør derfor opbevares, behandles og nydes med respekt. Besøg den spændende tebutik og få en god snak om te, der er mange grønne teer (Rooibush) og over 50 forskellige sorter at vælge imellem.

Krydderier. Hvad er vel livet uden krydderier? – Og hvad er krydderier? – det er forskellige plantedele som blomster, frø, frugter, blade og rødder, der på grund af velduftende stoffer, især æteriske olier, kan anvendes til at give både mad og drikkevarer en behagelig, appetitvækkende duft og smag. Der er over 50 forskellige og spændende krydderier at vælge imellem.

Spændende krydderier m.m. fra Vestjyske delikatesser.

Mjød – en gudedrik for vikinger. Mjød er en drik, som er brygget på honning, den hører til de ældste berusende drikke i verden. Mjød er sundt – bruges som dessertvin eller aperitif, også god i madlavningen – eller mjødøl 1/3 del mjød + 2/3 dele øl – det er en go´ øl.!

De gode franske chokolader fra MICHEL CLUIZEL. De lækre strandsten, propper, kartofler og sardiner er igen på lager.

Summerbird chokolader. En virkelig god chokolade, hvor kun den bedste kvalitet af råvarer anvendes.

Karamel Kompagniet fra Bornholm. Skønne bløde karameller (der ikke ødelægger tænderne).

Claus Meyer Olivenolie, æbleeddike, balsamiko m.m.

Samsø Landkøkken. Vi har et bredt udvalg bl.a. hindbæreddike som sammen med rapsolie, giver både salaten og ovnbagte grøntsager et frisk pift.